"

Forælderskab fra hjertet har hjulpet mig til, at se mine børn fra et mere kærligt sted, se dem som de små mennesker, de er.Små mennesker, der har deres helt egen opfattelse af virkeligheden.Børn, der altid gør deres bedste, fra hvor de er i øjeblikket, og som ønsker at være sammen, på en god og kærlig måde. Det har hjulpet mig, til at tage et skridt væk fra løftede pegefinger, og mistro i konflikt situationer, til at prøve at møde dem fra et kærligt og nysgerrigt sted, hvor jeg kan spørge, hvordan ser I det, hvorfor, og har I tænkt på dette, med ro og omsorg til mig selv og dem. Jeg vander videre og lader det hele gro. Vi fortjener det bedste. Vi gør vores bedste

"

Jeg kunne rigtig godt lide at få opmærksomhedspunkter fx “ separate virkeligheder” . Det var med til at holde mit fokus på, at se det sådan lidt udefra, da jeg selv blev fanget af mit stormvejr.

Snakken om bekymring var rigtig fin for mig. Jeg havde en skøn indsigt, da min datter havde den vildeste nedsmeltning. Jeg kunne blive i roen og jeg var virkelig ægte ikke bekymret. Før ville jeg have startet bekymringsmotoren og set på hende gennem bekymringsbrillerne. Det var skønt at lade være. Jeg er også blevet opmærksom på, at jeg ikke kan tænke mig til roen - men at den langsomt begynder at indfinde sig i takt med, at jeg får mere tillid til livskraften.

Men oplevelsen af at have snakket med jer i gruppen og have jer” i ryggen” gjorde mig lidt mere modig. Fx efter snakken om at bekymring ikke er lig med kærlighed og ikke er gavnligt for mig eller mit barn, hjalp mig til at turde lade være med at hoppe på bekymringstoget.